Om os
Møblér Bornholm
Møblér Bornholm er en del af Inhouse Bornholm, som er hele Bornholms bolighus - en møbelbutik på Bornholm, der samler møbler, køkkenudstyr, lamper, gardiner, brugskunst, gulve og meget andet under ét tag. Bygningen var tidligere en del af den blomstrende fiskeindustri, men de højloftede lokaler rummer nu i stedet alt til boligen og ansporer bornholmere og besøgende til at lade sig inspirere til forbedring og forskønnelse af hjemmet. Vi tror på de gode produkter og den gode service og er stolte af vores gamle fiskefabrik og de butikker, vi driver i den.
Der er på flere måder højt til loftet i Inhouse Bornholm, og masser af mulighed for at lade sig inspirere. I den ombyggede fiskefabrik kombinerer vi bornholmsk DNA med internationalt udsyn, kreativitet og passion. Vi skaber dejlige hjem til dejlige mennesker med høj kvalitet og god service som vores grundprincipper - præcis som man forventer af en moderne og lokal møbelforretning på Bornholm.
Hos Møblér Bornholm går høj kvalitet og service, lokalkendskab og selvstændighed hånd i hånd. Kombinationen af Møblérs sortiment og egne aftaler sikrer et attraktivt og tidssvarende udvalg af møbler på Bornholm - herunder senge, sofaer og meget andet.